Oasen i Ørum står til rådighed for alle, der ønsker at benytte stedet og dets faciliteter - hvad enten man er borger i Ørum eller ej - om man er vandringsmand på Hærvejen, eller bare har lyst til et spil bold - eller til at nyde den medbragte kaffe på køreturen.
Det koster ikke noget at bruge Oasen - med undtagelse af pavillonen, som kan lejes ved henvendelse til udlejer.
Leje af pavillonen skal bookes i forvejen, og koster kr. 350,- pr. dag for medlemmer, og kr. 500,- pr. dag for ikke-medlemmer. Det koster kr. 100,- at være medlem pr. kalenderår. Man har pavillonen fra kl. 8.00 morgen til 8.00 morgen næste dag. Har man booket Oasen må man påregne, at der godt kan være andre der bruger legepladsen. Man booker kun pavillonen og den overdækkede terrasse.
Vi gør opmærksom på at pavillonen er lukket for udlejning i perioden fra 1. november til og med 31. marts og at man kan kun booke 1 år frem.
Al udlejning foregår kun på mail - så find en ledig dag i kalenderen og gå til kontaktsiden.